Faldskærmsudspring

Første spring/staticline

Med et begynderkursus i ÅFC får du mulighed for at tage det store spring på egen hånd. Du kravler ud af flyet 
i 1000 meters højde, giver slip og falder, mens en line fastspændt i flyet sørger for at trække 
din faldskærm. Derefter styrer du selv skærmen ned til jorden og lander.

Vi har begynderkurser fra tidligt forår til om efteråret. Vores begynderkurser består af teori-undervisning 

i vores klub i Århus samt selve springdagen på Aarhus Lufthavn. I løbet af undervisningen bliver du
instrueret i sikkerhed, påklædning, faldskærmen, afhop fra flyet og landing.

Når du har taget dit første spring er al videre teori og undervisning gratis.


Tandemspring

Du modtages på springplads på Tirstrup lufthavn af en af vores tandemmastere, som gennemgået 
tandemuddannelse og har mere end 500 spring. Han briefer dig i springet, svarer på spørgsmål og
 hjælper dig i udstyret.Efter ca. 20 minutters gennemgang og forberedelse på jorden er det tid til at 
gå til flyveren. Flyvningen til exithøjde tager 20-25 minutter. På vejen op gennemgår I springet en sidste 
gang sammen, men der vil også være masser af tid til at nyde flyveturen og udsigten over Djursland. 
Når flyet nærmer sig exithøjde ordner tandemmasteren de sidste forberedelser.
Nu er det tid til at springe af flyet ud i det frie fald som varer i 40-50 sekunder med en hastighed op til 

ca. 200 km/t. Tandemmasteren udløser faldskærmen i god tid og I flyver ca. 5 min. ned mod en stille 
og sikker landing hvor kæresten, vennerne, familien eller kollegaerne står og venter.
Har du bestilt video så følger en fritfaldsfotograf med og optager hele oplevelsen. Der vil blive tilsendt 

en DVD til senest en uge efter springet.
Et tandemspring er en ideel gave til fødselsdag, polterabend eller jubilæum. Du kan tage familie, venner 

og kollegaer med ud på springpladsen, og du kan købe en video af dit spring. Hvis du ønsker en video 
af dit spring, skal du oplyse dette ved bestillingen af dit tandemspring.



Læs mere på: www.aafc.dk